Hjemme igen – tak for denne gang

Hej ven

Vi er nu ankommet godt og sikkert til Danmark d. 22. april efter godt 30 timers rejse fra Bolivia.
Vi blev hentet med stor begejstring i lufthavnen af familie og nogle venner og er nu i sikre hænder hjemme hos Lene-mor.
Vi har fået et værelse at bo på hos Lasses mor, og der bor vi, indtil vi får mere stabile planer med arbejde og derefter bolig.

Mange spørger os hvor vi ender henne? – Vi ved det stadig ikke – det kommer helt an på, hvor vi ser os ledet hen. Vi har selvfølgelig selv ønsker, men vi må se, hvor der lige er en åben dør for os nu. Indtil vi ved mere er vi altså placeret i Roskilde og kommer i menigheden i København.

Vi er glade for at være i Danmark igen, men det var hårdt at sige farvel til folk i Bolivia. Vi havde gennem tiden fået nogle rigtig nære venner, som vi har været sammen med dagligt i 8 måneder. De fleste af dem er vi ret sikre på ikke at møde igen på denne jord, så et farvel var svært.
Det var heller ikke sjovt at sige “på gensyn” til vores danske venner Simon, Anita og Hannah – vi har jo været sammen med dem dagligt og delt mange både sjove og udfordrende oplevelser. Men vi glæder os dog over at skulle se dem igen om ikke alt for længe.
Du undre dig måske over, hvorfor vi er hjemme, og de ikke er? Vi tog beslutningen om at tage til Bolivia uafhængigt af hinanden. Det var blot en velsignelse fra Gud, at vi lige blev sendt samme sted hen på samme tid. Derfor er vores beslutning om hjemrejse også uafhængig af Simon og Anitas beslutning om hjemkomst. Vores beslutning har ikke indflydelse på deres arbejde og opgaver i Bolivia, selvom de selvfølgelig er savnet.

Når vi tænker tilbage har vi helt fantastisk mange oplevelser med i bagagen. Vi har gode og glade stunder, men også tider hvor kultur, sprog osv. har givet os store udfordringer.
Vi har været ude og se og oplevet fantastiske naturoplevelser i Bolivia. Vi har oplevet fattigdom og mødt lokalbefolkningen. Vi har været med til masser af andagter, bibelstudier, møder i kirken osv. Vi har fået en masse nye venner. Vi har lært om naturen i Sydadmerika samt lært at passe bananpalmer og mangotræer osv.
I det hele taget har vi lært meget om verden, kultur, sprog, Gud og ikke mindst os selv. Vi har lært meget værdifuldt om os selv og vores forhold sammen som ægtefolk, men også om Gud og hans missionsværk.
Det er dyrebare erfaringer, som vi vil tage med videre i livet og gøre brug af!

Vi vil benytte anledningen til at sige TAK! Tak for, at du har fulgt os her på bloggen, vores nyhedsbreve og opdateringer.
Tak for dine bønner for os og det arbejde, vi har udført. Tak for de mails og snakke, vi har fået fra Danmark. Det har været helt uvurderligt at høre fra folk i sit hjemland, når man er så langt væk.
Vi ønsker også at give en stor tak til alle som har støttet os økonomisk og hjulpet os i forbindelse med rejse, flytning, opbevaring af ting osv. osv.
Lige netop dette har gjort os i stand til at hjælpe i Bolivia og give penge til projekter og mennesker som har haft brug for dette.
Vi har lagt vores tid og midler i Guds hænder og beder til, at de har været brugt på bedste måde.

Vi har tydligt erfaret, at Gud har sørget for os i Bolivia, og vi stoler på, at han også kan gøre det her i Danmark, nu hvor vi er hjemme og står uden bolig og job.

Dette er den sidste besked, du vil få fra os omkring vores tur. Vi håber også, du er blevet inspireret af de historier og fantastiske ting, Gud har gjort for os, mens vi var afsted. Vi er ikke specielle mennesker for Gud – når Gud har gjort SÅ fantastiske ting for os, vil han også gøre det for dig!
Vi kan alle være missionærer, lige der hvor vi er – vi behøver ikke at rejse til Bolivia. Det vigtigste er blot at vi er villige til at gå der, hvor Gud sender os.

Vi håber, du har nydt at følge med i, hvad vi har oplevet på vores missionsrejse.

Vi glæder os til at se dig – forhåbentlig snart…

Må Gud velsigne dig!
Hilsen fra Sandy og Lasse

Jule-mad-udbringning

Lige inden jul fik vi muligheden for at være til at dele vores velsignelser med noget af den fattige del af befolkningen her i vores lokalsamfund.
Her i Bolivia får man nogle gange chancen for at se nogle af de hårde sider, som vores verden har at byde på.
Det gjorde dybt indtryk på mig. Det fyldte mig med tanken: ”vi må hjælpe disse mennesker”, men også med en kæmpe taknemmelig for, at vi har det så godt.
Jeg deler blot denne oplevelse, fordi jeg ønsker, at Gud skal have æren for, at vi kunne dele noget specielt med disse mennesker og måske det også kan røre dig, som denne oplevelse har rørt mig.

Læs resten

Nytårshilsen fra Bolivia

Hej ven
Vi håber, du har haft en rigtig dejlig juletid. Vi har haft nogle hyggelige, men anderledes juledage her, og vi går nu hastigt mod et nyt år.
Julen blev i år fejret med Simon, Anita, Hannah og Maria. Vi havde en hyggelig aften sammen.

christmaseve
Juleaften blev fejret med steg, kartofler og hvid sovs =)

christmaskoncert
Julekoncert i en af de store kirker i Santa Cruz

christmas-engel
Juleoppyntning i centrum af Santa Cruz

2014 har været et omvæltende år for os – alt er blevet meget anderledes, end vi havde forventet ved årets begyndelse. Her er lidt om, hvad året i store træk er gået med.
Læs resten