Spidsfindigheder i Bolivia (del 3)

Her kommer 3. del af spidsfindigheder i Bolivia set med vores øjne…

Rundkørsler
At køre i rundkørsel her i Santa Cruz kan være en oplevelse i sig selv.
For det første har de generelt en anden kørestil, end vi har i DK – man maser sig bare frem, hvor der er plads.
Der er ikke afmærkninger på vejen – så det betyder, at man altid har et variabelt antal kørebaner i rundkørslen alt efter størrelse, og hvor tæt man tør køre.
Da der heller ikke er nogen regler for at trække ud, kan man være i den inderste bane, og skal ud næste gang. Hånden bliver bare rakt ud af vinduet, (da blinklyset sjældent virker) og så krydser man ellers bare måske 3 baner, så alle andre skal bremse op og ud af næste vej.
For at det ikke skal være nok, så er der faktisk også en del rundkørsler, som har en lige vej, som går tværs gennem rundkørslen, som man kan tage hvis man skal lige over.
I rundkørslerne er der også ofte folk, som har stillet boder op. Så det er slet ikke ualmindeligt, at folk stopper op midt i rundkørslen og køber noget at drikke eller spise, mens man bare holder der. De andre kører så samtidig zik zak udenom. Det er fantastisk…

Toiletpapir skal IKKE i toilettet
Dette er muligvis noget, man er vant til i nogle lande, men jeg som dansker måtte lige sluge et par kameler.
På toiletter her i Bolivia må man nemlig ikke smide toiletpapir i toilettet – underligt nok. Der står pænt en spand ved siden af toilettet til den slags. Og derfor er der også utrolig meget parfume i toiletpapiret for at mindske lugten. Det siges, at deres kloaker og tanke ikke kan klare toiletpapiret, at det ikke vil opløse – Det er da lidt mærkeligt?
(Heldigvis er de huse her på stedet bygget af amerikanere, så vi kan godt smide toiletpapiret i toilettet…)

Pasbillede session
Det er nok en af de mest underholdende foto-sessioner, jeg har været ude for.
I DK, hvis du skal have et pasfoto, går du til en fotograf eller i sådan en automat på en togstation eller i den stil.
Vi havde taget nogle pasbilleder med hjemmefra, men dem, de skulle bruge hernede skulle være helt specielle, så vi måtte ud og få taget nogle nye.
Vi kom ind i et lille bitte rum, hvor der sad 3 damer ved hver deres computer. Der var et par skamler, man kunne sidde på, mens man var i kø og en fjerde dame, der stod med et lille Nikon kamera.
Man blev så en efter en trukket ind bag et forhæng, hvor damen med kameraet tog billeder af én. Der var ingen speciel lysopsætning eller kamera på stander. Nej, hun gik bare rundt og tog lidt billeder af os fra skæve vinkler og med alm blitz fra det lille kamera.
Bagefter blev billederne lagt ind på en computer hos en af de andre damer, og så gik de ellers i gang. Der blev photoshoppet til den helt store guldmedalje. Først skulle der fjernes overbelysning fra den dårlige lysopsætning i rummet. Derefter fjernede de manuelt slagskygger, som det stakkels kamera havde lavet. Derefter blev flagrende hår fjernet, samt smårynker og pletter på huden. Aldrig har vi da haft så ren hud.
Det bedste af det hele var, at derefter havde de så et lille udvalg af jakkesæts-billeder, som blev trukket ind ovenover det billede, der var blevet taget. Dermed tilpassede de jakkesættet, så det så ud som om, man havde slips, hvid skjorte og jakke på, på billedet – det er nok det sjoveste pas-foto, jeg til dato har fået lavet.

Kan man lave noget spiseligt uden sukker?
Her i bolivia synes det helt utænkeligt at lave mad uden sukker i.
Selv når vi laver friskpresset juice af frugt, skal der sukker i. Vi har dog lært dem at tage noget fra til os, inden de hælder sukker i, da den ofte bliver helt udrikkelig sød for os.

Returflasker? – Nej, tak!
I Bolivia har vi ikke returflaske system på fx plastik sodavandsflasker.
Til gengæld er der ikke grænser for, hvad du kan købe i en coca cola flaske. Det er alt fra benzin og sprit til madolie og en genfyldt flaske med vand.
Derfor har de ikke noget retursystem, da samme flasker også bruges til kemikalier.
Man skal derfor passe lidt på, hvis man køber noget i en flaske, som ser bare lidt skadet ud, da de kan finde på selv at genfylde tomme vandflasker med usikkert drikkevand og sælge igen.

Hvis man går i et vestligt supermarked, kan man købe en pant flaske. På den står det så med stor skrift, at denne flaske ikke må bruges til andre formål end sodavand!

Fine papirer
Papirarbejde her i Bolivia er en omfattende ting. Bare for at få et visa skal man SÅ mange steder og have fine papirer med stempler på alle steder – og selvfølgelig betale for det.
Det underlige er bare, at alle disse fine papirer med stempler ikke bliver sat i mapper, system eller indtastet i computer databaser. Næ – de ligger bare fint i bunker på skriveborde rundt omkring og bliver garanteret aldrig kigget på – men betale skal man da…

Man vinker til alt og alle
Man er helt vild med at vinke hernede.
Man vinker hver gang, man skal hilse på en forsamling.
Hvis man fx sidder til et møde, hvor vi alle kender hinanden, og det er din tur til at sige noget, så starter man altid med “hej med jer”, mens man vinker…

Alle drikker af samme glas
Her betyder det ikke så meget, at man ikke har hvert sit glas at drikke af.
På tv-kanalen her har vi en vandautomat. Det er godt nok bare vand fra hanen, men den køler vandet ned til os. Da vi kom, stod der kun et plastiskkrus, så jeg ville ikke tage den, når det nu var den sidste. Men det var den sidste for meget lang tid…
På et tidspunkt så jeg så en komme hen, tage kruset, fylde det med vand, drikke af det og stille det igen. Jeg tænkte, at alle nok bare vidste, at det var hans glas, og ingen derfor ville tage det, selvom det stod der. Men senere blev jeg forbavset over, at alle og enhver bare kom, tog glasset og drak af det samme plastikkrus – meget underligt for mig, må jeg sige…