Lige inden jul fik vi muligheden for at være til at dele vores velsignelser med noget af den fattige del af befolkningen her i vores lokalsamfund.
Her i Bolivia får man nogle gange chancen for at se nogle af de hårde sider, som vores verden har at byde på.
Det gjorde dybt indtryk på mig. Det fyldte mig med tanken: ”vi må hjælpe disse mennesker”, men også med en kæmpe taknemmelig for, at vi har det så godt.
Jeg deler blot denne oplevelse, fordi jeg ønsker, at Gud skal have æren for, at vi kunne dele noget specielt med disse mennesker og måske det også kan røre dig, som denne oplevelse har rørt mig.

I løbet af ugen havde vi gjort klar til denne dag. Vi havde besluttet at samle en masse mad sammen for at kører ud til de fattigste beboere i den by, hvor vores kirke ligger, og give dem en gave, som kunne gøre deres juletid til noget specielt.
Vi fik samlet lidt penge ind, så vi kunne købe det mest nødvendige af tørvarer, noget som kan holde sig i længere tid her i dette klima.

Lørdag eftermiddag tog vi så af sted. Vi fyldte bilen op med ris, havregryn, pasta og den slags madvarer samt toiletpapir, sæbe osv.
Vi pakkede bagagerummet, og en god håndfuld missionærer fra stationen var samlet med en del fra menigheden.
Sammen med maden havde vi også bibler og bogen Den store strid.

Folk fra menigheden vidste allerede, hvor de mest udsatte fattige beboere fra nærområdet var, og vi gik målrettet efter disse.

Denne missionsaktivitet handlede ikke om at ”hej, vi vil studere bibelen med dig”. Men vi ønskede at lade lokalbefolkningen vide, at vi bekymrer os for dem og fortælle dem, at der er en frelser, som bekymrer sig endnu mere for dem. Vi ville give dem håb, bede for dem og vise dem lidt af Guds kærlighed, sådan som vi lige synes, vi kunne.

Vi kom ud til nogle ”huse”. Nogle havde huse af bolivianske mursten. Nogle af husene var på størrelse med vores køkken, hvor der så boede en hel familie inde. Et andet hus var en lille lerhytte, hvor folk boede uden seng, uden køkken – ja ca. uden noget som helst.
Det var en meget stærk oplevelse for mig. At se disse ting på fjernsyn er bestemt en anderledes følelse end at have disse mennesker som næsten nabo.
Det er ikke løgn, men ved siden af nogle af disse lerhytter var nabogrunden eget af en rigmand, som havde bygget en hvid stor herregård med en stor park som have.
Hvilken kontrast – jeg stod bare med åben mund og kiggede på, at vi gav disse mennesker mad, fordi de ikke havde penge til det selv, og naboen boede i et slot sammenlignet med.

Vi kom ud til folk og blev alle steder mødt med taknemmelighed.
En af mine venner startede med at hilse på folkene og kort fortælle, at vi var kristne, at Jesus elskede dem, og at Julen handler om, at Jesus kom her til verden for at frelse os alle, fordi han elsker os. Den kærlighed ville vi også gerne vise lidt af til dem og ønske dem en god jul.
Derefter sang vi et par sange for dem. Vi bad også med dem, og nogle af dem delte specifikke problemer, som vi bad for.
Derefter fik de en stor madpose og en hygiejnepose samt bøgerne.
De fik selvfølgelig også at vide, hvor vi kom fra, og at de var meget velkomne i vores kirke-familie.

Folk tog imod det hele på mange forskellige måder. Nogle var målløse, andre fik tårer i øjnene, men alle var de meget taknemmelige. Det var en stor velsignelse for os at være med til dette.
Tænk – at give er så stor en velsignelse for giveren også. Og en så relativ lille ting for os danskere kan gøre så stor en forskel for disse mennesker.

Næste skridt for os er at bede for disse mennesker og holde kontakten. Vi håber selvfølgelig på, at de kommer til at ønske at lære Jesus at kende gennem vores fælleskab.

Måske du også vil bede specielt for vores fattige venner her?
Jeg synes også, det giver os anledning til at takke for, at vi har så meget. Vi har det SÅ godt med alt, vi kan forestille os. Oven i det har Gud sendt sin søn til verden for at give os frelsen, hvis vi vil tage imod. Så privilegerede vi er!

Jeg blev i hvert fald overvældet af taknemmelighed til Gud gennem denne oplevelse. Både fordi, det viste mig, hvor godt jeg selv har det, og for muligheden, som Gud gav mig for at være med til dette projekt.