Besøg på Quebarra Leon bibelskole i junglen

Sammenlignet med Danmark bor vi primitivt, men sammenlignet med, hvad vi har oplevet sidste weekenden, så bor vi i luksus.
Vi har haft en dejlig weekend på en skole ude i junglen. Maria Zenas er her lige nu, hvor vi bor, for at få ordnet visa-papirer, og så skal hun videre til et andet sted i Bolivia. Hun har før været på en bibelskole i nærheden af os og ville gerne ud og besøge den. Og vi tog selvfølgelig med derud…
(Se video og galleri længere nede)

Turen derud
Vi kørte 1 times tid i bus til en by, der hedder El Torno. Herfra skulle vi tage en slags taxa for at komme ud til skolen. Men mens vi går og leder efter taxa-holdepladsen, kommer lederen af skolen kørerende. Han har godt nok bilen fuld af cementsække. Men det forhindrer os ikke i at smide bagagen op på taget og hoppe ind for at lægge os ovenpå alle sækkene. Jeg må indrømme, at jeg nok har haft mere behagelige køreturer i mit liv, men det var en spændende oplevelse, og vi sparede hele 12 kr. 🙂
Køreturen derud tog 1 times tid og var virkelig en oplevelse. At kører derudaf i fuld fart i en stor 4-hjultrækker ud af små sandede og til tider krogede veje gennem junglen. På turen krydsede vi også 5 floder i bilen. Det er ikke noget problem nu, fordi det er tørketid, og vandet i floderne står meget lavt.

Skolen
Skolen vi ankom til er en bibelskole, hvor de også underviser i helsemissionsarbejde. Der er godt 70 mennesker i alt og masser af plads. Området har en drenge- og pigebygning, en bygning til patienter og en til et enkelt klasseværelse og et køkken. Der er ingen strøm – vi er jo kommet ud i junglen, så det klarer en generator, som dog ikke køre hele tiden. Kun når der er brug for strøm i køkkenet eller klasseværelset.
Når det er mørkt, og man kommer ind i et rum, er det første hånden prøver på at finde på væggen en kontakt til at tænde lyset. Men vi fandt ikke nogen, for hvad skal man med lys, når der sjældent er strøm. Så vi sad og hyggede os med vores pandelamper på værelset.
Da vi ankom, var der stadig lige en times tid til solnedgang, så Lasse og jeg gik en tur ned til den nærmeste flod. Her fandt vi vilde appelsintræer, og Lasse sprang over floden og fik fat i et par stykker, som vi med stor fryd knuflede i os. Wow, det var en fornøjelse at spise en så sød og nyplukket frisk vild appelsin.
Tilbage på skolen igen var det blevet tid til andagt, og det foregik næsten, som vi er vant til her i Bolivia. Man synger i 45-60 min., og derefter er der en andagt på 30-60 min.
Derefter gik vi lige så stille i seng. Det var jo blevet fuldstændig mørkt, og folk her følger meget solens gang, fordi der ikke er strøm på stedet.

Sabbatten
Vi vågnede op sabbatsmorgen til en masse nye lyde, et koldt brusebad sammen med nogle frøer, og så blev der serveret morgenmad. Vi fik hjemmelavet müsli og brød med varm sojamælk og et æble.
Normalt tager elever og lærere ud til andre kirker om sabbatten, men i dag skulle alle kirkerne samles på skolens område, fordi der var nadver. Vi samledes under et tag, hvor væggene manglede – en bygning, der skulle blive til en kirke en dag.
Vi sang en masse sange, holdt bibelstudie, sang en masse sange igen, fik en inspirerende prædiken om fodtvætning, og derefter var der nadver.
Vi startede kl. 9 til sabbatsskole og sluttede med at være i kirke kl. 15, så det var en laaaang fornøjelse. – Derefter frokost.
Bagefter fik vi skiftet tøj og gik på opdagelse sammen med Maria ud i junglen. Det var så flot og anderledes, end hvad vi ellers har oplevet. Der var så meget forskellig grøn vegetation, massere af varme, og vi krydsede et par floder. Det var sjovt og det hele værd.
Vi sluttede vores tur af nede ved vores appelsintræ og fik en appelsin, og Lasse tog også en enkelt med tilbage til værelset – øj, det var lækkert.

Sidste morgen
Om søndagen stod vi op til morgenandagt kl. 6.50. Der var nogen af drengene, der den søndag skulle ud og bygge på en kirke i en landsby ikke langt fra tv-stationen, hvor vi bor. Så derfor tog vi med dem og fik vores morgenmad i et par poser – almindelig brød, majsbrød med nødder og en pærer. Vi kørte igen igennem de 5 floder, tog et par mennesker op, der ellers stod og ventede på en taxa og kom hjem bare 2 timer senere.
Det var en skøn weekend og en dejlig oplevelse. Det var godt at komme ud og se noget andet – opleve stilheden, den smukke natur, det primitive liv og være ude i junglen.
Jeg er imponeret over de unge mennesker, der vælger at bruge 1-2 år af deres liv på at være på denne skole helt ude i junglen uden strøm, varmt vand og ikke mindst internet. De var her, fordi de ønskede at lære, hvordan de kan lede folk nærmere til Gud.