Tilbageblik på velsignelser, inden vi tog af sted

I dette indlæg vil vi blot tage os tid til at se lidt tilbage på nogle af de velsignelser, vi specielt oplevede, inden vi skulle rejse, fra vi havde taget beslutningen. Der var mange, både bekymringer og velsignelser.

Vi vil blot dele et par episoder med dig her. Vi håber og beder til, at du vil blive inspireret til at tage dit næste skridt ud i tro og stole på, at Gud vil gribe ind, når vi stoler på ham.

 

Ny computer
Tro det eller ej, men Lasse, som er webprogrammør og bruger det meste af sin tid foran en computer, havde faktisk en rigtig gammel, næsten ubrugelig bærbar computer.

Vi vidste, at når vi kom til Bolivia, skulle han bruge meget tid ved denne som sin primære arbejdsmaskine, som den bestemt ikke kunne klare i længden.

Vi bad ofte om en løsning. Vi havde ikke lige pengene til at skulle købe ny computer nu, men samtidig så det umuligt ud at bruge den nuværende.

En dag, hvor jeg, Lasse, så en bærbar computer ligge på et bord, altså lige sådan en som jeg stod og manglede, sagde en stemme til mig: ”Spørg om du må købe denne computer”. Jeg var først lidt modvillig, men jeg kunne ikke få tankerne væk – jeg måtte spørge. Til min umiddelbare overraskelse var svaret ”ja”. Jeg blev glad – tænk, at jeg nu kunne få en brugt, men noget nyere computer med på rejsen billigt. Vi aftalte en dag, hvor jeg kunne komme og hente den. Da jeg kom på dagen og hentede den, spurgte jeg, hvad jeg skulle give for den? Svaret kom ret prompte : ”Tjaa, du kan bare tag den med”. – Altså gratis!

Wooow – Gud havde åbenbart også synes, at min nuværende computer var for gammel til det arbejde, jeg skulle ned og udfører for ham, så han sørgede da lige for en ny – gratis!

Om aftenen da jeg så skulle re-installerer hele computeren, fandt jeg ud af at harddisken drillede lidt på et punkt. Jeg ringede til en god ven og spurgte, om han ville kigge på den. Jeg mødtes med min ven samme aften. Efter lidt tid uden løsning røg det pludseligt ud af ham. ”Jeg har lige en ny harddisk liggende, den kan du bare få i, så har du har en ny til turen.” ”Jamen dog,” udbrød jeg. ”Hvad skal jeg give for sådan en?” – Igen afventede jeg svaret lidt ængstelig: ”Den kan du bare få, jeg står ikke og skal bruge den”. Ak og ve. Al den bekymring jeg havde haft om at få en ny computer med til Bolivia. Her står jeg med en nyere brugt computer, hvor den del som først bliver slidt, harddisken, også er helt ny. WOW – Jeg takker Gud for denne gave, som jeg vil bruge til hans ære, alt hvad jeg kan.

Dette lærte mig en lektie: Når Gud vil have et arbejde gjort, vil han give os, hvad der skal bruges, for at det bliver gjort, når vi spørger om det.

 

Et rum til vores ting
I løbet af sit liv får man jo samlet sig en del ting i sit hjem. Når man så tager ud at rejse på den måde, som vi gør nu, stod vi pludseligt og skulle finde et sted at stille alle disse ting. Vi ønskede ikke at have en udgift i DK i form af en lejlighed. Vi så, at Gud ønskede, at disse penge skulle bruges på anden måde, så lejligheden skulle opsiges, men hvad med vores ting?

Hvis vi blot skal være af sted et år, er det dumt at sælge det hele.

Problemet var blot, at et opbevaringsrum (som vi har brugt før), koster ca. 1000 kr. pr. måned. En mængde penge som hellere burde blive brugt på fornuftig vis end at poste i at få opbevaret vores ting – hvad skulle vi gøre?

Vi bad meget for en løsning. ”Gud – du ønsker heller ikke, at vi skal spilde vores penge på opbevaringsrum, mens vi er væk”. Vi havde prøvet at undersøge mange steder, men en dag dukkede det op.

En ven nævnte for os, at hun kendte en person, der havde et stort rum, som var tomt, og dette var endda inde i et hus. Inde i et hus kunne det stå uden fugt, rotter og dets lige, som ellers ville være problemet i fx en lade, som vi ellers kunne få adgang til. Denne løsning var vi spændte på at hører mere om.

Vi kontaktede personen, som også brænder for missionsarbejde. Han var villig til at stille sit rum til rådighed til dette formål – Pris Gud. Men hvad var prisen så? – Gratis!

Igen blev vi overvældet af taknemmelighed. Når vi giver af os selv gratis for at gøre noget for andre, har vi mødt villighed fra andre til også at give gratis – Hvilken velsignelse!

 

Opbakning fra andre er guld
Når man planlægger sådan en tur, som vi er på, kan man ofte blive frustreret. Der er SÅ mange ting, der skal planlægges, papirarbejde der skal være styr på, og ting der skal arrangeres.

Nogle gange ser det bare ud til, at der er en kæp i hjulet på hele projektet, og alt ser ud til, at det bliver umuligt at komme af sted.

Da det er af religiøse årsager, at vi tager af sted, var vi klar over, at denne kamp måtte være en del af vores oplevelse. Den onde ønsker ikke, at vi skal være missionærer og arbejde for, at andre kan høre om Jesu snare genkomst.

Men nogle gange kan man godt blive overvældet af følelsen af, at ”skal vi virkelig rejse af sted”? ”Er det virkelig det rigtige at gøre.” ”Det virker til, at alt er imod os.”

I sådanne øjeblikke tror vi, at Gud elsker at sende os et praj om, at han vil lede os videre.

Netop når vi har stået i disse situationer, har vi gentagne gange oplevet, at Gud har opmuntret os gennem andre mennesker, som har vist os deres støtte og bønner.

En episode var blot et opkald fra en, der ville støtte os økonomisk og opmuntrede os til at gøre Guds sag på dette sted – lige hvad vi begge havde brug for i den situation, vi stod i.

En anden gang har det været en person, der tilbød at hjælpe os med praktiske ting med mad m.m. i den sidste flyttetid.

Til sidst men ikke mindst er den støtte vi har fået fra vores anden familie (menigheden) opmuntrende og hjertevarm.

Vi har virkelig oplevet på egen krop, at der foregår en kamp, der er større end os. Det er ikke altid let at gå Guds vej, men han vil gå med hele vejen og opmuntre os til at fortsætte. Vi er taknemmelige for dette.

Vil du også bede for os fortsat ?

 

Flere missionærer?
Den sidste episode, vi vil dele nu, er også fra et tidspunkt, hvor vi var lidt mismodige.

”Vil vores eksempel virkelig gøre en forskel for andre til at følge Gud ?”

I denne periode fik Lasse en besked på Facebook af en ven, som jeg har mødt i et andet land. Vi har prøvet at holde lidt kontakt med ham, da vi mødte ham som nyomvendt, og vi ved, at man især i denne periode trænger til støtte og vejledning.

Da vores ven igennem andre havde hørt, at vi skulle af sted som missionærer, skrev han til os på Facebook, at han var meget begejstret for, at vi skulle af sted. Han havde faktisk selv bedt en del til Gud om, at Gud måtte vise ham, hvad han skulle videre i sit liv. Vores eksempel med at rejse havde talt til ham lige i dette øjeblik, og han fortalte os, at han nu også var i gang med at ansøge om at blive missionær.

Wow – endnu en opmuntring til os personligt. Vi er taknemmelige for, at Gud har brugt vores eksempel til at lede andre til at give deres liv til ham i tjeneste i den sidste tid.

Måske du også vil overgive eller genovergive din tid, dine midler og dit liv til Gud ?

Husk, at hvis Gud gør både små og store ting for os, så vil han også gøre det for dig.

Rejsen og de første indtryk

Så blev det tid. Den 25. august 2014 stod vi tidligt op for at være i Københavns lufthavn kl. 7. Vi havde afgang kl. 10.10 med KLM – først til Amsterdam, derfra til Panama i Mellemamerika og derfra videre til Santa Cruz de la Sierra i Bolivia – en tur på i alt 24 timer.

Vi stod der med vores store tasker spændte på, hvad der nu skulle møde os, men også vemodigt at rejse fra folk, som vi holder så meget af. Men vi tror på, at Gud har kaldet os til dette sted, og derfor måtte vi rejse.

Vi ankom i lufthavnen kl. 4 om morgenen i Santa Cruz og skulle hentes. Vi blev hentet af en mand, der kun kunne spansk. Her kom den første pinlige situation. Alt, vi kunne forstå, var, at vi skulle med ham, og der sad vi så ellers en time i bilen og kunne ikke sige et ord til ham ud over ”gracias”.

På stedet blev vi mødt af Richard, der er lederen på stedet her. Det var en behagelig overraskelse. Vi blev straks inviteret ind i hans hus, som er et ombygget hønsehus. Richard har boet en del år i USA, så han forstod vores kultur og gik hurtigt i gang med hans ironiske humor, som faldt i god smag hos os danskere. Efter morgenmad og et bad var det tid til en rundvisning på stedet.

(Vi skal nok lave en rundvisning med billeder senere…)

Ellers er de første par dage fløjet af sted med mange forskellige indtryk. Det er et flot og anderledes sted. Der er palmer, andre fugle og lyde. Der er også det her tørre, stive græs og i det hele taget tørt og støvet. Vi skal lige vænne os til altid at have lidt sved på panden og ofte blæsende vejr.

Samtidig er det lidt sjovt, at solen går ned lidt over 18, på hvad som ellers virker som en sommeraften for os. Kl. 18.30 er der så bæl mørkt – altså rigtig mørkt. Derfor opholder man sig ofte inde resten af aftenen.

Folk her på stedet er utrolig søde. De fleste snakker dog kun spansk, så dem glæder vi os til at lære at kende andre facetter af, end hvad fagter kan gøre. Nogen af dem kan engelsk og hjælper os lidt med oversættelse, og de lærer os alle sammen nye spanske ord. Det er hyggeligt, folk griner, laver sjov med hinanden og tager tingene meget afslappet. Vi lærer dem selvfølgelig også noget dansk, men vi håber, vi er bedre til at udtale deres spanske, end de er til vores danske. Lasse hedder ofte “Lizzie” og “stjerne” bliver til “stinæ”. Men vi har det nu sjovt med at få lært sproget.

Maden er rigtig fin. Enkel, men velsmagende og frisk ikke mindst. Vi har et fælleskøkken og lille spisested i en container, der er bygget om til køkken med gulv, komfur, ovn og lille spisekammer. Det er lidt specielt, men det virker.

Vi har dog været lidt bekymrede for vores maver her til at starte med, da køkkenhygiejne ikke er efter “danske standarder”. Men vi er ikke blevet dårlige endnu, så noget skidt må vores mave da kunne håndtere.

Vi bor på et lille værelse af 3×3 meter med 2 madrasser på gulvet – noget primitivt, men til gengæld har vi hele mediecenteret som vores hjem. I dette klima er man jo også meget ude og burger derfor ikke værelset til meget andet end opbevaring.

Alt I alt har vi lært, at man kan leve under meget enkle forhold hvis man er villig til at lære. Vi tror, at ens indstilling til at være den, som lærer og ikke belærer, er vigtig for at have det godt i en ny kultur. Man lærer at klare sig på deres måde og gør tingene anderledes, selv om man kan rykke sig i håret nogle gange, fordi man synes det virker dumt.

Vi har stadig mange indtryk at sluge og nye ting at lære. Dette var blot for at give dig et hurtigt indblik i, hvad vi går og tumler med lige nu.

Vi takker Gud for mennesker her, som har taget så godt imod os. Vi prøver at lære en masse nyt på meget kort tid, og du må gerne bede for især vores sprogvanskeligheder som sætter en naturlig barriere for virkelig at lære stedet og folk at kende.

Dog er vi taknemmelige for, at vi allerede har lavet nyttige opgaver på stedet. Det er en motivation for os, at vi allerede har gjort en forskel for optagelserne på TV-stationen og i sidste ende, hvordan folk oplever evangeliet på deres fjernsyn.

Vi vender snart tilbage med en opdatering på, hvad vi faktisk har lavet den første uge og mere om stedet her.

Vi skrives…

Velkommen

Her på denne blog vil vi prøve at holde dig opdateret om vores tur til Bolivia.
Du er mere end velkommen til at klikke rundt. Der er ikke særligt meget indhold lige nu, da vi ikke er afrejst endnu.

Vi tager afsted d. 25. august og forventer derfra at opdatere denne side regelmæssigt med historier, billeder og videoklip.

Hvis du gerne vil have en bedre mulighed for at følge med, kan du tilmelde dig nyhedsbrevet på denne side.

Du kan også tage et kig på “om” siden, for at læse mere om, hvorfor vi har valgt at rejse og om vores planer op til.

Hvis du synes godt om projektet, kan du støtte det ved donationer, som du kan læse mere om på donationssiden.

Vi glæder os til at opdatere denne blog, så du kan følge lidt med i vores oplevelser, og hvad Gud gør for og gennem missionen i Bolivia.

Venlig hilsen Sandy & Lasse