Hvis du har fulgt med løbende på vores blog, vil du måske huske, at jeg for ca. 2 mdr. siden skrev en artikel om en offentlig mødeserie, vi havde i den nærliggende by.
Til denne mødeserie dukkede der, efter danske standarder, overraskende mange mennesker op. Antallet steg endda i løbet af ugen og især for børn.
Som opfølgning til denne mødeserie begyndte en gruppe af missionærerne herfra TV-stationen at lave bibelstudieaftener en gang om ugen. Det foregår på samme sted, som mødeserien var på vores lille klinik i nabobyen.
Selve mødeserien, vi holdt, handlede om ”En glad familie”. Men disse opfølgende møder tager mere udgangspunkt i bibelske emner og spørgsmål.
Der dukker ca. 10 – 15 voksne ikke-adventister op hver gang fra denne lille landsby. Møderne starter med lidt sang og bøn, og derefter sætter vi os i en lille rundkreds.
Der bliver spurgt til, hvordan man har det, og om der er noget, som vi skal bede for. Min generelle betragtning af danskere er, at ved sådanne spørgsmål deler man kun noget, som betyder meget for én, og alligevel måske tøvende, når man nu sidder med folk, man ikke kender. Men i Bolivia deler man åbent sine problemer og bede-emner. Det giver faktisk ret hurtigt et nært fælleskab, da man drager omsorg for hinanden, fordi man deler af sig selv. Derefter beder vi for disse specifikke ting.
Efter bede stunden, som egentlig er kort og præcis, går vi til bibelstudiet. Man bliver spurgt, om man har nogle spørgsmål, og det kan enten være spørgsmål fra sidste uges studie, eller det kan være andre bibelske spørgsmål. Vi prøver altid at gribe fat der, hvor folk har spørgsmål og besvare dem ud fra bibelen. Hvis der ikke rigtig er noget, tages et emne op.
Alt sammen foregår udenfor på vores lille klinik på terrassen med en ophængt sparerpære, så vi kan se hinanden.
Alt imens dette foregår, samles børnene også. Det er blevet en stor begivenhed for byens børn, at dette sker hver uge. Der kommer mellem 30 – 60 børn hver uge! De bliver taget igennem kristne bevægelsessange, bibelhistorie, osv. Da vi jo arbejder på en tv station, har vi også adgang til kristne børne-Tv-programmer, som bliver vist med en projekter, der lyser op på et hvidt lagen ophængt med noget snor. Børnene er begejstrede.
Nogle af missionærerne møder nogle af børnene i fx bussen, når vi tager til byen engang imellem. De ved, hvem vi er, og fortæller, at de derhjemme med deres forældre ser vores TV kanal – Hvilken velsignelse at få sådanne historier fra børn, som på den måde leder deres forældre til at se vores kanal, som dermed kan åbne deres hjerte for evangeliet.
I løbet af ugen er der også nogle, som tager ud og laver personlige bibelstudie besøg i hjemmene hos folk.
Som frugt af det, havde vi besøg af en familie i vores kirke for første gang sidste sabbat. Det var en stor glæde at byde dem velkommen, og vi har tillid til at Gud vil lede flere mennesker til fra vores lokalområde. Pris Gud!
Sandy og jeg er ikke direkte involveret i disse møder, da man ikke kan være med til det hele altid, og vi må prioritere. Sproget gør det også vanskeligt for os at holde studier og have meningsfyldte samtaler med folk, men vi kan hjælpe med at sætte stole op, hilse på folk, smile og hjælpe med at slå op i deres bibel.
Vi ved dog også, at bøn gør en forskel. Vi beder for disse mennesker i vores naboby, om at Gud må lede dem ind til hans sandhed for vores tid. Vil du også bede for disse mennesker i nabobyen Barrio Lindo?