Spidsfindigheder i Bolivia (del 2)

Jeg har modtaget besked fra flere, som har syntes, at det var sjovt at læse om spidsfindigheder her fra Bolivia.
Faktisk har jeg også hørt fra en, som selv har været her, at han nikkede genkendende til disse. Så vi prøver igen – her kommer 2. runde af spidsfindigheder i Bolivia (set med en danskers briller).

Biler kører på gas
En del biler og især deres minibusser kører på gas og ikke benzin eller diesel.
I forvejen køber de benzin til en latterlig lav pris. Nogle steder køber du flaskevand til samme literpris som benzin, altså ca. 3 kr. pr. liter.
Men mange biler får installeret en gas-tank, hvor de så efter sigende skulle kunne kører til en pris af cirka halvdelen af benzin.
De har dog haft adskillige episoder med eksploderede gastanke, men til trods bruges det stadig.
Det har resulteret i, at ved gas-tankstationer, når der skal tankes på bussen, skal alle ud af bussen. Alle skal ud pga. eksplosionsfarer. På stationen står der også advarselsskilte om, at man ikke må ryge, tale i mobil osv. osv. Men når man kommer ud af bussen, må man gerne stå lige 1 meter fra selve gastanken i bussen. Så du skal ud af bussen pga. eksplosionsfarer, men du må gerne udenfor bussen stå 1 meter fra den. – Tja… Det er nok bare sådan, det er… =)

Alt kan repareres
– også det som ikke kan… Man smider ikke ud og køber nyt i Bolivia. Alt skal repareres. Her på stedet har vi episoder med biler, som ikke virker, fordi der i en VW model er placeret en Toyota motor. Den passer selvfølgelig ikke ned i, men så reparere man bare adskillige gange hver gang tandhjul går i stykker osv.
Vi har også en bil på stedet, som har været skyllet ned af en flod. Selv om motoren har været skilt ad 5 gange nu på 2 mdr., så skal den repareres. Man skifter ikke en motor ud, men prøver igen og igen og igen at fikse den – trods at bilejeren nu ikke har haft sin bil i 2 mdr.
Det siger lidt om mentaliteten her. Derfor smides ting heller ikke ud, hvilket resultere i en masse masse skrammel som bliver gemt.

Man går ikke
Her i Bolivia går man ikke, hvis man kan kører. Også selv om det er 300 meter.
Folk, som bor her på stedet, kører hellere 500 m i bil end at gå de 250 – 300 m, som der er at gå. Og det tager jo endda faktisk længere tid at åbne bilen, sætte tasken ind på sædet og kører ned, gå ud og låse bilen igen. Men til trods går man ikke.

Man går ikke – heller ikke bare 10 m
Især er det sjovt med busserne. Pga. at der ikke er nogle busstoppesteder, kan man komme på og af bussen over alt. Smart – men det gør jo, at folk kan fortælle buschaufføren, når som helst, at de skal af eller på.
Det kan de finde på at gøre 2 gange lige inden for 20 sek. Man tænker ikke lige: ”Hov, der var en, der skulle af 50 m før, jeg havde planlagt at skulle af. Jeg stiger også lige af der og går de sidste meter, for at de ikke skal stoppe igen for mig”. Nej, man stopper bare de 50 m længere henne.

Jeg overdriver ikke – det sker på HVER bustur, vi tager til byen. Rekorden er dog, at vi stoppede 3 gange og samlede forskellige mennesker op inden for ca. 40 – 50 m. De står alle ved vejen og venter på bussen, og de ser jo sagtens hinanden, men man stiller sig ikke lige sammen, nej, man venter, og bussen må stoppe alle 3 steder – det er da lidt sjovt…

Parfume i alt
I Danmark er vi jo vandt til, at vi kan få en masse produkter uden parfume og farvestoffer osv. Men ikke i Bolivia – desto mere desto bedre. Især er toiletpapir med lugt et hit. Der er også folk, vi kan kende på afstand, hvor vi uden at have set dem kan lugte, at de kommer på den parfume, som de bruger (i rigelige mængder).
Parfume skal i ALT, og man skal lede længe, selv i supermarkeder, efter noget mindre giftigt og noget, der lugter mindre.
Mange rengøringsmidler lugter dog blot af klor – kraftigt af klor. Andre prøver så at skjule den kraftige klorlugt med noget andet. Men hvis det lugter, er det lig med rent her =)

Apoteksforretninger
Man kan finde mange steder i byen, hvor man kan købe apoteksting. De har vist ikke officielle apoteker som i Danmark på samme måde. Men det sjove er, at apotekerne her har flere andre produkter end medicin. Fx sælges der mere slik, sodavand og is i butikkerne end medicin. Ca. halvdelen af produkterne er som regel den slags. Man finder også en del legetøj, samt at det også er normalt at gå ind og betale sine telefonregninger i disse forretninger. Det er da et multicenter =)

Biler uden instrumentbræt
Synshaller eksistere ikke – (tror jeg).
I hvert fald skal man faktisk lede længe efter en bil, hvor instrumentbrættet virker. I Danmark kan det være omdrejningstælleren, som ikke virker eller tankmåleren. Men her er det ofte hele instrumentbrættet, som ikke virker, fordi bilen har en motor, som ikke passer ind eller af andre grunde. Ok – fair nok – man kører alligevel den hastighed, som man vil.
I Danmark kan man dog finde ud af, at man kører x km på en tank, så når tankmåleren ikke virker, bruger man triptælleren til at se, hvornår man skal tanke. Jeg undre mig dog over, hvad de gør, når intet virker…

Stikkontakter og apparater med 110, 120, 220, 230, 240 volt
Strøm er ikke bare strøm som i Danmark. Som regel behøver du ikke tænke over noget, når du stopper et stik i en kontakt i Danmark. Men i Bolivia har de i samme bygning og i samme rum ofte forskellig spænding i kontakterne. Pga. at de importere meget elektronik fra andre lande, bliver det dermed et cirkus at finde ud af, hvad som passer i hvad, uden at du brænder dimsen af. Dermed er der labels på mange ting og mange stikkontakter.

En anden lille detalje er så, at for, at man ikke skal brænde en 110v dims af i en 220v stikkontakt, er en del af apparaterne så lavet om indeni til at bruge 220v. Det gør det bestemt ikke nemmere, da du så kan have udstyr, som der står 110v på , men det virker ikke i en 110v stikkontakt. Så du skal egentlig bryde reglen og putte en 110v ting i en 220v stikkontakt for at få den til at virke – Yikes – det er da underligt.
Dermed har vi også et hav af forskellige former for stikkontakter i fysisk form, da både europæiske, amerikanske, stik fra Argentina osv. osv. skal kunne passe ind.

 

Jeg holder her for denne gang, men vender tilbage med flere underlige ting set fra vores perspektiv.