Tilbageblik på velsignelser, inden vi tog af sted

I dette indlæg vil vi blot tage os tid til at se lidt tilbage på nogle af de velsignelser, vi specielt oplevede, inden vi skulle rejse, fra vi havde taget beslutningen. Der var mange, både bekymringer og velsignelser.

Vi vil blot dele et par episoder med dig her. Vi håber og beder til, at du vil blive inspireret til at tage dit næste skridt ud i tro og stole på, at Gud vil gribe ind, når vi stoler på ham.

 

Ny computer
Tro det eller ej, men Lasse, som er webprogrammør og bruger det meste af sin tid foran en computer, havde faktisk en rigtig gammel, næsten ubrugelig bærbar computer.

Vi vidste, at når vi kom til Bolivia, skulle han bruge meget tid ved denne som sin primære arbejdsmaskine, som den bestemt ikke kunne klare i længden.

Vi bad ofte om en løsning. Vi havde ikke lige pengene til at skulle købe ny computer nu, men samtidig så det umuligt ud at bruge den nuværende.

En dag, hvor jeg, Lasse, så en bærbar computer ligge på et bord, altså lige sådan en som jeg stod og manglede, sagde en stemme til mig: ”Spørg om du må købe denne computer”. Jeg var først lidt modvillig, men jeg kunne ikke få tankerne væk – jeg måtte spørge. Til min umiddelbare overraskelse var svaret ”ja”. Jeg blev glad – tænk, at jeg nu kunne få en brugt, men noget nyere computer med på rejsen billigt. Vi aftalte en dag, hvor jeg kunne komme og hente den. Da jeg kom på dagen og hentede den, spurgte jeg, hvad jeg skulle give for den? Svaret kom ret prompte : ”Tjaa, du kan bare tag den med”. – Altså gratis!

Wooow – Gud havde åbenbart også synes, at min nuværende computer var for gammel til det arbejde, jeg skulle ned og udfører for ham, så han sørgede da lige for en ny – gratis!

Om aftenen da jeg så skulle re-installerer hele computeren, fandt jeg ud af at harddisken drillede lidt på et punkt. Jeg ringede til en god ven og spurgte, om han ville kigge på den. Jeg mødtes med min ven samme aften. Efter lidt tid uden løsning røg det pludseligt ud af ham. ”Jeg har lige en ny harddisk liggende, den kan du bare få i, så har du har en ny til turen.” ”Jamen dog,” udbrød jeg. ”Hvad skal jeg give for sådan en?” – Igen afventede jeg svaret lidt ængstelig: ”Den kan du bare få, jeg står ikke og skal bruge den”. Ak og ve. Al den bekymring jeg havde haft om at få en ny computer med til Bolivia. Her står jeg med en nyere brugt computer, hvor den del som først bliver slidt, harddisken, også er helt ny. WOW – Jeg takker Gud for denne gave, som jeg vil bruge til hans ære, alt hvad jeg kan.

Dette lærte mig en lektie: Når Gud vil have et arbejde gjort, vil han give os, hvad der skal bruges, for at det bliver gjort, når vi spørger om det.

 

Et rum til vores ting
I løbet af sit liv får man jo samlet sig en del ting i sit hjem. Når man så tager ud at rejse på den måde, som vi gør nu, stod vi pludseligt og skulle finde et sted at stille alle disse ting. Vi ønskede ikke at have en udgift i DK i form af en lejlighed. Vi så, at Gud ønskede, at disse penge skulle bruges på anden måde, så lejligheden skulle opsiges, men hvad med vores ting?

Hvis vi blot skal være af sted et år, er det dumt at sælge det hele.

Problemet var blot, at et opbevaringsrum (som vi har brugt før), koster ca. 1000 kr. pr. måned. En mængde penge som hellere burde blive brugt på fornuftig vis end at poste i at få opbevaret vores ting – hvad skulle vi gøre?

Vi bad meget for en løsning. ”Gud – du ønsker heller ikke, at vi skal spilde vores penge på opbevaringsrum, mens vi er væk”. Vi havde prøvet at undersøge mange steder, men en dag dukkede det op.

En ven nævnte for os, at hun kendte en person, der havde et stort rum, som var tomt, og dette var endda inde i et hus. Inde i et hus kunne det stå uden fugt, rotter og dets lige, som ellers ville være problemet i fx en lade, som vi ellers kunne få adgang til. Denne løsning var vi spændte på at hører mere om.

Vi kontaktede personen, som også brænder for missionsarbejde. Han var villig til at stille sit rum til rådighed til dette formål – Pris Gud. Men hvad var prisen så? – Gratis!

Igen blev vi overvældet af taknemmelighed. Når vi giver af os selv gratis for at gøre noget for andre, har vi mødt villighed fra andre til også at give gratis – Hvilken velsignelse!

 

Opbakning fra andre er guld
Når man planlægger sådan en tur, som vi er på, kan man ofte blive frustreret. Der er SÅ mange ting, der skal planlægges, papirarbejde der skal være styr på, og ting der skal arrangeres.

Nogle gange ser det bare ud til, at der er en kæp i hjulet på hele projektet, og alt ser ud til, at det bliver umuligt at komme af sted.

Da det er af religiøse årsager, at vi tager af sted, var vi klar over, at denne kamp måtte være en del af vores oplevelse. Den onde ønsker ikke, at vi skal være missionærer og arbejde for, at andre kan høre om Jesu snare genkomst.

Men nogle gange kan man godt blive overvældet af følelsen af, at ”skal vi virkelig rejse af sted”? ”Er det virkelig det rigtige at gøre.” ”Det virker til, at alt er imod os.”

I sådanne øjeblikke tror vi, at Gud elsker at sende os et praj om, at han vil lede os videre.

Netop når vi har stået i disse situationer, har vi gentagne gange oplevet, at Gud har opmuntret os gennem andre mennesker, som har vist os deres støtte og bønner.

En episode var blot et opkald fra en, der ville støtte os økonomisk og opmuntrede os til at gøre Guds sag på dette sted – lige hvad vi begge havde brug for i den situation, vi stod i.

En anden gang har det været en person, der tilbød at hjælpe os med praktiske ting med mad m.m. i den sidste flyttetid.

Til sidst men ikke mindst er den støtte vi har fået fra vores anden familie (menigheden) opmuntrende og hjertevarm.

Vi har virkelig oplevet på egen krop, at der foregår en kamp, der er større end os. Det er ikke altid let at gå Guds vej, men han vil gå med hele vejen og opmuntre os til at fortsætte. Vi er taknemmelige for dette.

Vil du også bede for os fortsat ?

 

Flere missionærer?
Den sidste episode, vi vil dele nu, er også fra et tidspunkt, hvor vi var lidt mismodige.

”Vil vores eksempel virkelig gøre en forskel for andre til at følge Gud ?”

I denne periode fik Lasse en besked på Facebook af en ven, som jeg har mødt i et andet land. Vi har prøvet at holde lidt kontakt med ham, da vi mødte ham som nyomvendt, og vi ved, at man især i denne periode trænger til støtte og vejledning.

Da vores ven igennem andre havde hørt, at vi skulle af sted som missionærer, skrev han til os på Facebook, at han var meget begejstret for, at vi skulle af sted. Han havde faktisk selv bedt en del til Gud om, at Gud måtte vise ham, hvad han skulle videre i sit liv. Vores eksempel med at rejse havde talt til ham lige i dette øjeblik, og han fortalte os, at han nu også var i gang med at ansøge om at blive missionær.

Wow – endnu en opmuntring til os personligt. Vi er taknemmelige for, at Gud har brugt vores eksempel til at lede andre til at give deres liv til ham i tjeneste i den sidste tid.

Måske du også vil overgive eller genovergive din tid, dine midler og dit liv til Gud ?

Husk, at hvis Gud gør både små og store ting for os, så vil han også gøre det for dig.