Det er sabbat og vi skal i kirke. Vi skal for første gang, mens vi er hernede, i den kirke, som nok bliver den menighed, vi kommer til at komme mest i. De fleste missionærer på stedet kommer her, og den ligger kun 8 min kørsel fra TV stationen.

Vi ankommer til en lille landsby og kører det sidste stykke på en jordvej. Mellem små huse, som ligner nogle store skure, ligger kirken. Det er en lille simpel bygning med bliktag. Der er lysstofrør i taget og plastikstole at sidde på. Gulvet er bare beton, men skiltet udenpå bygningen indikerer, at dette er en kirke.
Vi sidder med åbne vinduer, som gør, at hele landsbyen kan høre, når vi synger sammen. Vi sidder og kan kigge direkte ud i naboens ”have” med bananpalmer og mangoer, som er ved at modnes.
Vi kommer ca. 30 min for sent (som man nu gør her i Sydamerika), og vi er samtidig nogle af de første, der ankommer til kirken.

Bygningen i sig selv er jo heldigvis kun en skal om den tilbedelse, som skal foregå her.
Vi er en lille hyggelig hjertevarm forsamling, og man bliver hilst med ”Feliz Sabado” af alle med et kindkys. Jeg er Gud taknemmelig for, at en bygning er en bygning, og Gud ikke kun er begrænset af tilbedelse i fine fornemme bygninger.
(se mere under billederne)

Efter gudstjenesten fik vi historien om denne lille kirke:
En dame havde set den TV station, som vi arbejder på, i fjernsynet og var efter en periode blevet omvendt. Hun kontaktede en præst og ville døbes. Efter hendes dåb og lidt tid, hvor hun havde pendlet et længere stykke i kirke hver lørdag, døde hendes far. Han efterlod sig et stykke jord i byen og en lille portion penge.

Hun bestemte sig for at ville bygge en kirke på denne plads i byen og bruge alle pengene på denne kirkebygning. Bygningen er faktisk kun ca. 5 år gammel og bygget af denne dame. Nu manglede hun bare en menighed, så hun begyndte at dele budskabet om Jesus med dem omkring sig.

Hun havde også en drøm om at møde nogle af de mennesker, som havde været medvirkende til via TV at lede hende til Jesus. Det bad hun for. TV stationen lå dengang inde i byen Santa Cruz – en times køretur fra denne kirke. Men organisationen havde købt et stykke land lige i nærheden af kirken, uden at vide af den. Da stationen var bygget, og arbejdspladsen var flyttet herud, kom alle missionærerne herud for at bo.
Gud ledte disse missionærer til at komme til denne lille kirke, og inden længe besluttede de sig for at komme der fast og støtte op om menigheden og missionsaktiviteterne i det lille lokalområde. Dermed fik damen, som startede kirken, også sin drøm opfyldt – at møde nogle af dem, der havde prædiket til hende på TV.

Menigheden er stadig lille, men den vokser. Vi er i gang med at lave en tilbygning, så der kan komme lokaler til børnesabbatsskole, da dette er et stort behov. Der er mange børn i den lille kirke. Lokalerne bliver bygget i takt med, at pengene kommer ind, og folk har mulighed for at hjælpe til.

Og det er altså her, vi er nu. I denne lille kirke, som blev startet af en gammel dame for få år siden. Her vil vi hjælpe til med at sprede budskabet om Jesus til denne del af befolkningen i Bolivia.